10. Klasse

Fra Skole og Samfunds Wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Ikke alle elever udvikler sig i samme takt. Derfor er alle heller ikke klar efter 10 år i folkeskolen til at gå igang med en ungdomsuddannelse. 10. klasse er et tilbud til elever der trænger til at lære tingene lidt længere eller som har brug for at udvikle sig personligt endnu en tid, inden de tager hul på at uddanne sige til arbejdslivet.

Praksis

10. klasse er et tilbud om undervisning til eleverne efter folkeskolens 9. klasse, jf. folkeskolelovens kap. 2 a. En tilsvarende undervisning tilbydes også på de fleste ungdoms- og efterskoler og på nogle kommunale ungdomsskoler. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse og såfremt skolen tilbyder de dertil knyttede prøver. Folkeskolen kan tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8.-10. klassetrin.

Kommunerne skal tilbyde 10. klasse, men der er stor frihed til, hvordan tilbuddet udformes og hvor det tilbydes.

Mange elever fortsætter i 10. klasse på en anden skole, fordi deres skole ikke har nok elever til en 10. klasse. I nogle kommuner har man en eller flere skoler specielt for 10. klasse, jf. § 24 stk. 2. Dette giver eleverne mere at vælge imellem i 10. klasse. Der er særlige regler om valg til skolebestyrelsen for en 10.-klasses skole.

Undervisningen i 10. klasse består af obligatoriske fag og andre fag, som eleven kan vælge imellem. De obligatoriske fag er dansk, matematik og engelsk. Den samlede undervisning i de obligatoriske fag skal være 14 timer om ugen i gennemsnit. Det betyder, at man godt i nogle perioder kan have flere timer i de obligatoriske fag og i andre perioder færre timer eller ingen. Så kan man i disse perioder koncentrere sig om andre fag og emner. Til den obligatoriske del af 10. klasse hører også brobygning til erhvervsuddannelserne eller en kombination med ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. folkeskolelovens kap. 2a og LBK nr 673 af 01/07/2009 – Bek. af lov om vejledning om uddannelse og erhverv .

Desuden skal alle elever i 10. klasse lave en selvvalgt obligatorisk opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse, og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Og de skal arbejde med og udfærdige en uddannelsesplan, jf. LBK nr 673 af 01/07/2009 – Bek. af lov om vejledning om uddannelse og erhverv .

Ud over de obligatoriske fag skal kommunen tilbyde undervisning i en række andre fag, fx tysk, fransk, kemi/fysik, idræt og samfundskundskab. Man kan dog kun vælge tysk og fransk, hvis man har fulgt fagene, hvor de har været tilbudt på tidligere trin. Kommunen kan også tilbyde andre fag eller emner. Det kan fx være medier, billedkunst, motorlære, teknologi eller emner, som elever og lærere i fællesskab foreslår.

Skolen skal kun oprette hold i et fag, hvor der melder sig et tilstrækkeligt antal. Undervisningen i 10. klasse kan afsluttes med 10-klasse prøve eller afgangsprøve i en række fag. Det er frivilligt for eleven, og beslutningen træffes efter samråd med forældrene.

Holdninger

Skole og Forældre mener, at 10. klasse er et vigtig tilbud til de unge. De fleste oplever at få selvindsigt og selvtillid når de er på 10. klasse centrene. Diskussionerne er om det skal ligge for sig selv eller sammen med folkeskolen. Ved at ligge for sig selv og tit i forbindelse med ungdomsuddannelser, tekniske skole eller gymnasier, bliver eleverne inspireret og involveret i ungdomsmiljøet. Mange steder har man lærere som brænder for netop denne gruppe af elever. Som kan motivere, involvere og udvikle disse unge til at kunne tage stilling til deres egen situation. 10. klasse stederne har f.eks. ligesom efterskolerne, kontaktlærere som går helt ind i de unges liv og situation i en følsom tid for deres udvikling.

Kilder

Personlige værktøjer