Antimobbestrategi
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Værdiregelsæt er et begreb, der blev indføjet i folkeskoleloven med ændringen i 2009. Loven præciserer skolebestyrelsens opgaver i forhold til skolens værdier og elevernes trivsel ved at stille krav om at alle skoler udarbejder et værdiregelsæt for skolen, herunder en overordnet antimobbestrategi.
Man kan i forbindelse med udarbejdelse af et værdiregelsæt vælge en meget snæver vinkel, hvorved et værdiregelsæt bliver en beskrivelse af elevernes positive skoleadfærd ud fra en ro og orden betragtning samt som forebyggelse af mobning.
Man kan også vælge at anvende en bredere vinkel, hvorved værdiregelsættet kan udbredes til at dække alle aktører: medarbejdere, elever og forældre. Værdierne kan også opfattes bredt således at de også dækker forberedelse til skoledagen, aktiv deltagelse af undervisningen og skolens liv generelt.
Praksis
abcr
Holdninger
Skole og Forældre mener, at ...
Kilder
tilret
Tekst fra gammel artikel:
Mobning
Verdenssundhedsorganisationen WHO har gennem en international undersøgelse fundet ud af, at en fjerdedel af danske børn mellem 11 og 15 år er blevet mobbet, og at en tredjedel selv har mobbet.
Mobning betyder at øve fysisk eller psykisk vold over for en enkelt person. Udtrykket stammer egentlig fra engelsk hvor mob betyder at ”man stimler sammen i en bande for at angribe”.
Undervisningsmiljøloven pålægger skolerne at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger og handlingsplaner, hvor der er problemer. Desværre viser tal fra Undervisningsministeriet, at det langt fra er alle uddannelsessteder, der lever op til deres forpligtelser. Af de skoler, der råder over handlingsplaner mod mobning, kan kun hver fjerde ifølge antimobningskonsulentnetværket AMOK bestå et kvalitetstjek. 75 % er stærkt mangelfulde på trods af at netop dette område kræver en ambitiøs og systematisk indsats. Det er antimobbekonsulenternes konklusioner efter en analyse af 50 tilfældigt udvalgte grundskolers eksisterende antimobbestrategier, se Mobbeland.dk.
Fra 1. august 2009 blev det et lovkrav, at alle skoler skal fastsætte et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal være retningsgivende for god adfærd og respektfulde relationer mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne. Værdiregelsættet skal også indeholde en antimobbestrategi. Skolebestyrelsen på den enkelte skole skal altså – ud over at fastsætte skolens ordensregler – nu også fastsætte skolens værdiregelsæt.
Der er fremsat forskellige teorier om hvorfor man mobber eller bliver mobbet, men fælles for dem er at det handler om selvværd og selvtillid hos både offeret og mobberen. Det handler også om at have en fælles norm og omgangsform – et sæt etiske spilleregler som alle slutter op om.
AMOK argumenterer for et positivt børnesyn med budskabet ”Mobning handler ikke om onde børn – mobning handler om onde mønstre!” En kultur mellem børnene, der er præget af angst for social udstødelse, kan få mobningen til at florere. Denne indsigt er nu udbredt og bør danne basis for den enkelte skoles mobbestrategi eller handleplan. Det er vigtigt, at strategien både omfatter det forebyggende arbejde og det beredskab, der aktiveres, når der konstateres mobning.
AMOK anbefaler bl. a. en arbejdsgruppe bag handleplanen, der består af skoleledelsen, forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen, 2-3 antimobberessourcer (f.eks. AKT, der står for Adfærd, Kontakt og Trivsellærer) samt afdelingsledere for indskoling, mellemtrin og udskoling (se Skolebørn nr. 5 maj 2010). Mobning finder ikke kun sted elever imellem. En undersøgelse, som Børnerådet har foretaget i samarbejde med DCUM, viser, at mobning også finder sted fra lærere til elever. Op til 25 % af eleverne i 7. klasse har hver dag, flere gange om ugen eller flere gange om måneden en negativ oplevelse med deres lærere. Det kan fx være, at lærerne ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer. Det er typisk de samme elever, der har flere forskellige negative oplevelser med lærerne: Jo oftere en elev eksempelvis føler sig ydmyget, jo oftere vil den samme elev også opleve at blive hånet, forfulgt, truet osv. Der er altså en gruppe af elever, der har det særligt svært med deres lærere. Undersøgelsen viser også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole, og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer. Se rapporten.
Se også
- digital mobning [pdf]
- en kultur der skal brydes [pdf]
- indsatsen mod mobning er blevet professionel [pdf]
- politik mod mobning - fra pynt til praksis [pdf]
