Arbejdsform
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
I gamle dage sad man i klassen og hørte på lærerne! Det bør man ikke gøre mere. Vi skal i folkeskolen lære eleverne at arbejde på forskellige måder. individuelt, sammen to og to, i større grupper og på tværs af køn, alder, interesser og fag. Alt dette kræver at vi f.eks har mulighed for på skolen at eleverne kan sidde i grupper, holde oplæg for større grupper, sidde sammen i forskellige størrelse grupper og hvor man kan arbejde alene, uforstyrret.
Dette stiller krav til lærernes undervisningsdifferentiering og skolens indretning. Samt et kendskab til f.eks læringsstile og veje til læring.
Praksis
Med arbejdsformer menes de måder, som eleverne arbejder på, fx at bruge deres sanser, at læse, at skrive, at stille spørgsmål og at fortælle, hvad man har lært, jf. fx Folkeskoleven § 1. At lære nye arbejdsformer sker i begyndelsen sammen med udviklingen af elevernes sociale adfærd fx at lære at lytte til læreren og de andre. Nogle elever har allerede tidligere erhvervet nogle af disse færdigheder hjemme.
Arbejdsformerne organiseres som individuelt arbejde, arbejde i grupper og for hele klassen eller en større gruppe, fx i en featureuge, se folkeskolelovens § 5 stk. 1.
Allerede i 1. klasse arbejdes der med at lære eleverne at beherske forskellige arbejdsformer som de ovenfor nævnte, og flere kommer til efterhånden, fx at bruge bøger og IT og at tilrettelægge en arbejdsproces med problemformulering, valg af arbejds- og fremlæggelsesformer.
Hele denne udviklingsproces starter populært sagt lærerstyret i korte intervaller, og målet er at ende med elevernes selvstyrede projekter af længere varighed, hvor lærerens rolle er at være en kritisk ven. I 10. klasse kulminerer dette med elevernes valg af den selvstændige obligatoriske projektopgave. Der er to vigtige faktorer for udviklingen og indførelsen af nye arbejdsformer, som tager hensyn til elevernes individuelle udvikling: lærernes videreuddannelse og de fysiske rammer for undervisningen.
Holdninger
Skole og Forældre mener, at undervisningen skal tilrettelægges så den enkelte elev får mest mulig ud af deres potentiale. Siden loven om undervisningsdifferentiering blev lavet i 1993 har man diskuteret hvordan man gør det. Vi mener at man skal arbejde udfra den enkelte elevs nuværende niveau frem mod dets potentiale. Dermed må vi erkende at vi lære på forskellig måde og det skal der tages hensyn til i undervisningstilrettelæggelsen, ikke kun, for eleverne skal også udvikle og udfordres på de områder de ikke er stærke på, men med hensyn til at det skal være en anerkendende tilgang, som eleven får noget ud af, ikke et nederlag og en fejlfinding.
Kilder
- [Hent Erhvervs- og Byggestyrelsens Modelprogram for folkeskoler]
- [Eksempler] <<--- BENEDIKTE det er vist en forkert hjemmeside -->>
