Børnehaveklasse

Fra Skole og Samfunds Wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Børnehaveklassen er tit til debat, men vi har ikke fundet noget der er bedre. Der er diskussion om det skal hedde 0.klasse eller Børnehaveklasse, men det bliver ved argumenterne for og imod.

Børnehaveklassen er børnenes introduktion til skolen.

Praksis

Indtil LBK nr 593 af 24/06/2009 – Bek. af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) , der trådte i kraft 1. august 2009 var Børnehaveklassen et tilbud om undervisning, som kommunen skulle give forældrene i det kalenderår, hvor deres barn fyldte 6 år. Med ovennævnte ændring af Folkeskoleloven er Børnehaveklassen gjort obligatorisk og er i dag en del af Folkeskolens 10 årige grunduddannelse, jf. § 3 stk. 1. Et barns undervisningspligt begynder i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Et barn skal efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor barnet fylder 5 år inden 1. oktober, hvis det må antages at kunne følge undervisningen, jf. folkeskolelovens § 37.

Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave, jf. § 34 stk. 2.

Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Bestemmelsen er praktisk af hensyn til de år, hvor der gennemføres valg til skolebestyrelserne, idet forældre til et barn, der fylder 5 år i det pågældende kalenderår, opnår valgret, når barnets skoleplacering kan afgøres forud for valget. Det er ikke en betingelse for indskrivning, at barnet optages i skolen i børnehaveklasse fra 1. august i det pågældende kalenderår.

Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv, jf. § 11 stk. 1. Af bemærkningerne til lovændringen fremgår det, at undervisningen i børnehaveklassen skal bygge videre på de pædagogiske læreplaner i børnehaven, således at børnehavens pædagogiske indsats får en mere klar relation til skolen.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. § 11 stk. 2.

Den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.- 3. klassetrin må ikke overstige 7 timer (ændret pr. 1. august 2010 fra 6 til 7 timer ved L120 vedtaget den 6. maj 2010), bortset fra ved særlige arrangementer. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Skolebestyrelsen har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ved at fastsætte principper for undervisningen i børnehaveklassen, fx omkring balancen mellem leg og faglig udvikling for det enkelte barn samt omkring samordnet indskoling. Desuden kan skolebestyrelsen via tilsynet spørge ind til resultaterne af sprogvurderingen og til hvorledes man sikrer sig, at undervisningen i børnehaveklassen bygger videre på de pædagogiske lærerplaner i børnehaven.

Holdninger

Skole og Forældre mener, at børnehaveklassen er godt koncept ved en overgang fra børnehaven til skolen. Børnehaveklassen har nogle unikke muligheder for at "klæde børn og forældre på" til at være deltagende og støttende i deres børns skolegang, bla. ved at se forældrene som ressource og give dem værktøjer til at perspektivere det skolen gør i deres familie med de værdier de har hver især.

Kilder

Personlige værktøjer