Danmarks Lærerforening
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indledning
Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation. Foreningens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske, og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for udvikling af folkeskolen og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved. Lærernes fagforening er stiftet i 1874 og er en af Danmarks ældste lønmodtagerorganisationer. Danmarks lærerforening organiserer lærere i folkeskolen og i private skoler og herudover børnehaveklasseledere og skoleledere. Medlemmerne er delt ind i fraktioner efter deres ansættelsesform: - lærere uden ledelsesfunktioner - børnehaveklasseledere og børnehaveklasseassistenter - medlemmer med ledelsesfunktioner - medlemmer på pension eller efterløn - medlemmer, der som lærerstuderende er optaget på et lærerseminarium eller som er studerende (PB-er) i ernæring og sundhed.
Politisk Opbygning
Danmarks Lærerforening er bygget op af hovedstyrelse, udvalg, kredse, tillidsrepræsentanter og ikke mindst medlemmer.
Foreningens øverste politiske myndighed er kongressen, som lidt over 300 repræsentanter deltager i.
Imellem kongresserne har hovedstyrelsen ansvar for at lede foreningen. Denne består af 25 medlemmer, der for hovedparten vælges direkte af medlemmerne hvert fjerde år. Den overordnede daglige ledelse varetager forretningsudvalget, der består af formand, næstformand og formændene for hovedstyrelsens tre faste udvalg.
De 79 kredse varetager medlemmernes interesser lokalt og kredsformanden plus en eller flere yderligere repræsentanter fra kredsen deltager i foreningens kongresser.
Som medlem kan du få indflydelse på flere måder:
- På arbejdspladsen er du med til at vælge din tillidsrepræsentant, som du altid kan henvende dig til, hvis du har brug for rådgivning.
- På kredsens generalforsamling er du med til at vælge ledelsen i den lokale kreds og kredsens repræsentanter i foreningens kongres.
- Hvert fjerde år kan du stemme ved hovedstyrelsesvalget – og du kan også selv kandidere ved alle disse valg.
For at se medlemmerne af Hovedbestyrelsen henvises til dette link
Holdninger til undervisning
Disse informationer er hentet på Danmarks lærerforenings hjemmeside omkring undervisning
Folkeskoleloven åbner mulighed for en betydelig indflydelse på lovens udmøntning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. På de følgende sider kan du finde en kort beskrivelse af den overordnede indholdsramme for skolens undervisning, fastlagt i folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser, som du også kan læse her.
Her finder du også link til materiale, som bruges til udmøntning af loven på den enkelte skole og i konkrete undervisningssituationer.
Danmarks Lærerforening ønsker at medvirke til den fortsatte udvikling af folkeskolen, som er den vigtigste samfundsinstitution. Vi er i mange sammenhænge med til at sætte fokus på udviklingen af undervisningen i folkeskolen. På disse sider vil du også kunne finde vores kommentarer til ændringer af folkeskoleloven samt oplæg og pjecer til de konkrete emner.
Fag og evaluering
Skolens fagrække udgør en helhed, hvor de enkelte fag ikke kan stå alene. Udviklingen af undervisningen foregår i den konkrete undervisningssituation. Derfor er evaluering en naturlig del af lærernes arbejde
Det grundlæggende mål for folkeskolen er, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig såvel personligt som fagligt. Det centrale i skolens undervisning er fagenes indhold. Formålene for de enkelte fag og fælles mål er fastsat centralt. De er udgangspunktet for fagligheden, men eleverne skal have mulighed for at bruge deres faglige viden og kundskaber i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. Skolens fagrække udgør derfor en helhed, hvor de enkelte fag ikke står som isolerede enheder.
Udviklingen af undervisningen foregår i den konkrete undervisningssituation. Derfor er evaluering en naturlig del af lærernes arbejde. Evalueringer skal have et fremadrettet sigte, og ikke blot have fokus på det faglige udbytte, men også det udbytte, der vedrører elevernes alsidige personlige udvikling i øvrigt.
Elever og forældre
Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at sikre, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig såvel fagligt som personligt
Det grundlæggende mål for folkeskolen er, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig såvel personlig som fagligt i løbet af deres skolegang. Denne opgave skal ske i et samarbejde med forældrene. Det står der i folkeskolelovens formålsparagraf.
Skolen er for alle. Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Mangfoldighed er en grundlæggende værdi, og den kan kun fastholdes, hvis forskellighed accepteres og værdsættes. Integration forudsætter netop, at forskellighed accepteres og værdsættes.
Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i samarbejdet med skolen. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum for en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse
Børnehaveklassen og de første skoleår
Læs Danmarks Lærerforenings bud på en god skolestart og foreningens mening om regeringens skolestartsudvalgs anbefalinger fra 2006. Få desuden henvisning til sider og materiale med publikationer om børnehaveklassen og skolestarten.
Skolestarten danner overgangen dels mellem dagtilbud og børnehaveklassen, dels mellem børnehaveklassen og 1. klasse. Det er foreningens holdning, at overgangene bliver så kvalitetsfyldte som muligt. Det er den enkelte skoles/kommunes ansvar at organisere skolestarten, så børnene får en god indføring i skolens dagligdag.
I skolestarten skal eleverne mærke glæden ved at udvikle sig og lære nyt. Undervisningen i skolestarten tilrettelægges, så eleverne udvikler både deres faglige, kreative og sociale færdigheder. Ud fra denne målsætning danner skolestarten grundlag for elevernes videre skolegang og for tilegnelse af ny viden resten af livet.
I februar 2006 lancerede regeringen sit udspil omkring en god skolestart. Foreningen kan tilslutte sig alle de overordnede intentioner i anbefalingerne, men lagde i en udtalelse til undervisningsministeren vægt på, at man kunne gå ind for udspillet som et samlet udspil, uden at tage enkeltelementer ud.
Udskoling
Folkeskolen skal bidrage til at flere fortsætter i og gennemfører en ungdomsuddannelse
Undervisningen i de sidste år i folkeskolen skal kunne ses i sammenhæng med de øvrige ungdomsuddannelser. Derfor skal folkeskolen bidrage til, at flere fortsætter i og gennemfører en ungdomsuddannelse. Udskolingen omfatter både de elever, der forlader skolen efter 9. og 10. skoleår og de elever, der forlader skolen tidligere f.eks. til andre skoleformer. Udskoling skal i indhold og tilrettelæggelse tage højde for et stærkt opsplittet ungdomsuddannelsesområde.
10. klasse skal være et tilbud for alle elever, hvor der gennem undervisningsdifferentiering tages individuelle hensyn og gives muligheder for at tilgodese specielle interesser. Udover at være et led i elevernes almene dannelse skal 10. klasse også bidrage til at afklare deres personlige interesser.
Skolens ledelse
Det er skolens leder, der har det administrative og pædagogiske ansvar for ledelse af skolen. Lederen skal udøve sin virksomhed i et samarbejde med skolebestyrelsen og de ansatte
Folkeskolelovens styrelsesregler fastlægger skolens styrende organers sammensætning og kompetence.
Skolens leder har det øverste administrative og pædagogiske ansvar for ledelse af skolen. Det er skolelederen, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever og leder og fordeler arbejdet på skolen.
Skolens leder skal udøve sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Det bør naturligvis gælde i alle forhold. I spørgsmål af rent pædagogisk art foregår samarbejdet blandt andet i skolens pædagogiske råd.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed inden for de mål og rammer, som folkeskoleloven og kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører tilsyn med skolens virksomhed.
Specialundervisning for unge
Unge handicappede, der ikke kan følge de nuværende ungdomsuddannelser, fik den 1. august 2007 for første gang et retskrav på en ungdomsuddannelse særligt rettet mod dem
Folketinget har i forsommeren 2007 vedtaget en lov, der sikrer unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør. Uddannelsen skal tilpasses de unges særlige forudsætninger og behov. Ungdomsuddannelsen, der omfatter unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, skal tilbydes fra 1. august 2007.
Specialundervisning for voksne
Voksne handicappede har ret til specialundervisning. Undervisningen af voksne har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicappet
Voksenspecialundervisningen er et lille, men meget specialiseret undervisningstilbud til voksne med særlige behov. Undervisningen er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen.
Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og involverer deltagernes hele livssituation.
Undervisningen tilbydes på kommunale og regionale institutioner og skoler. Det er kommunerne, der visiterer til undervisningen.
Skolestruktur
Målet med en ændring af skolestrukturen må være at forbedre kvaliteten samt sikrer, at der bliver attraktive arbejdspladser, så der også i fremtiden kan rekrutteres uddannede medarbejdere
Der foventes at skulle lukkes mange skoler som følge af kommunalreformen. Debatten om en kommende skolestruktur er allerede gået i gang i de nye kommuner. Fokus har hidtil været på skolestørrelse og økonomi.
Der er fordele og ulemper ved både store skoler og små skoler, og en generel drøftelse af fordele og ulemper ved store eller små skoler vil ikke føre til et bedre beslutningsgrundlag for en ændring af skolestrukturen.
Danmarks Lærerforening finder, at målet for en ændring af skolestrukturen må være:
- At skolernes pædagogiske og faglige tilbud skal kunne leve op til de nuværende og kommende centrale krav
- At en strukturændring forbedrer kvaliteten, og det som minimum sker inden for den hidtidige økonomiske ramme for skolevæsnet
- At der i en ny struktur bliver attraktive arbejdspladser, som også i fremtiden vil gøre det muligt at rekruttere uddannede medarbejdere.
Danmarks Læreforening har i notatet Skoler i de nye kommuner – Målsætning for ændring af skolestrukturen peget på de elementer, det er nødvendigt at inddrage i overvejelserne om en ny struktur.
Månedens gode eksempel
Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet er gået sammen om at udpege en skole hver måned i skoleåret som Månedens Gode Eksempel. Alle skoler kan byde ind med store som små projekter til inspiration for andre.
Folkeskolerne landet over kommer hver dag med mange gode bud på at løse de udfordringer, skolen står over for i dag.
Derfor samarbejder Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet om at få alle de gode eksempler frem i lyset til glæde og inspiration for andre.
I 2007-2008 er ni skoler blevet udpeget som Månedens skole.
En evaluering blandt lederne på flere af Månedens skoler har vist, at udpegningen har skabt positiv opmærksomhed om skolens arbejde og har været med til at udbrede god praksis. Derfor fortsætter de, men under navnet ”Månedens gode eksempel.” Og i 2009 er indtil nu udpeget 5 skoler.
Har I fundet en god måde at løse nogle af de udfordringer, I har stået med på jeres skole? Så udfyld indstillingsskemaet til at blive Månedens gode eksempel og del jeres erfaringer med resten af landets lærere, elever og skoleledere. Vi har brug for at vise, at der sker en masse i folkeskolen til gavn for såvel elever som lærere.
Henvisninger
Publikationer
Blandt disse udgives et pat stykker på internettet, hvor der er muligt at oprettet et abonnement som sikre at relevante informationer lander i din mailboks:
- folkeskolen.dk som indeholder meget relevante indlæg i forhold til Folkeskolen.
- undervisere.dk som også er et informationsblad som også findes i papirformat.
