Distriktsskole
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Som elev og familie høre man til et distrikt omkring en skole. Dette distrikt kan have forskellige udformninger og formål.
Praktisk
Opdeling af skoledistrikter er en kompleks størrelse som vi her vil beskrive.
Det følger af folkeskolelovens § 36, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Dette kan være større eller mindre for skolens forskellige klassetrin.
Der kan ikke tillægges flere skoler et fælles skoledistrikt.
Det følger af folkeskolelovens § 24, stk. 1, at en skole, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles ledelse, med mindre børnetallet overstiger 100.
Det følger videre af § 24 stk. 3 at kommunalbestyrelsen kan beslutte at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås små skoler, jf. § 55, stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.
Kommunalbestyrelsens beslutning om at indføre fælles skoleledelse på flere skoler træffes efter indstilling fra de berørte skolebestyrelser. Det betyder, at skolebestyrelserne skal høres, før den endelige beslutning træffes. Men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge skolebestyrelsernes indstilling, og initiativet til indførelse af fælles skoleledelse kan godt komme fra kommunalbestyrelsen.
Skoler med fælles skoleledelse bevarer hver deres skoledistrikt, og forældrene har således ret til at få deres barn optaget i distriktsskolen, jf. § 36, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har ikke adgang til at overflytte enkelte klassetrin fra én af skolerne med fælles ledelse til en anden, fx fordi antallet af elever på det pågældende klassetrin er meget lavt. Undtaget herfra er dog ændringer i skolestrukturen, jf folkeskolelovens § 40, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan således godt beslutte at overflytte 7. klasse i en syvklasset skole, men ikke fx en enkelt 3. klasse.
Skoler med fælles ledelse er stadig uafhængige skoler, og kommunalbestyrelsen skal således udmelde økonomiske rammer til hver enkelt skole, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.
Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at skoler med fælles skoleledelse skal have en fælles skolebestyrelse, skal den sikre, at forældre fra de deltagende skoler er sikret mindst én repræsentant i den fælles skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at den fælles skolebestyrelse får tilført en elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler, selv om skolebestyrelsen hermed kommer til at bestå af mere end to elevrepræsentanter.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der på skoler med fælles skolebestyrelse oprettes en uformel dialogkreds. Skolebestyrelsens kompetence kan dog ikke overlades til en sådan dialogkreds.
Undervisningsministeriet har udsendt Bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere folkeskoler. Skoledistriktsopdelingen og retningslinierne for optagelse skal fremgå af bilaget til den lokale styrelsesvedtægt
Holdninger
Skole og Forældre mener, at det er en god ordning med frit skolevalg. Valget af skole er vigtig for at eleverne får den mest optimale skolegang. Udfordringerne omkring distrikskoler og frit valg har gennem årene været det at kommunerne har sammelagt skoler som ligger langt fra hinanden og hermed har op til flere matrikler af bygninger i skoledistriktet. Skolen skal så fordele eleverne på de enkelte matirkler, hvilket giver forældre og skoler en udfordring. Man kan ikke være sikker på at alle ens børn går på den samme matrikel, selv om de går på den samme skole. Skolebestyrelsen og skoleledelsen er ikke tilknyttet én enhed men skal kende og tage hensyn til flere kulture på de enkelte enheder.
