EVA, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Danmarks Evalueringsinstitut EVA er en forskningsenhed som bla. arbejder med Grundskoleområdet.
EVA udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. De leverer viden der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
Danmarks Evalueringsinstitut blev i 1999 oprettet ved lov som en selvstændig institution under Undervisningsministeriet.
Formål
Danmarks Evalueringsinstituts formål er at gøre uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet.
Instituttet udvikler og skaber synlighed om uddannelse og er statens nationale videnscenter inden for evaluering.
Evalueringsinstituttets viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
Ledelse
EVA ledes af en bestyrelse med Ane Arnth Jensen, adm. direktør for Realkreditrådet som bestyrelsesformand. Personligt udpeget af undervisningsministeren. Bestyrelsen består af yderligere ni medlemmer, der er indstillet af forskellige relevante råd og ministerier.
Den daglige ledelse varetages af direktør Agi Csonka under ansvar over for instituttets bestyrelse.
Derudover har EVA et repræsentantskab med 27 medlemmer. Her er skoleejere, bestyrelsesforeninger, arbejdsgivere, elev- og studentersammenslutninger, rektorforsamlinger, ledersammenslutninger og faglige lærerorganisationer repræsenteret.
EVA´s repræsentantskab har til opgave årligt at udtale sig om EVA´s årsrapport, handlingsplan og bestyrelsens indstilling om prioriteringen af indsatsområderne.
Organisatorisk opdeling
EVA består af seks enheder hvoraf de fire arbejder med forskellige områder af dagtilbuds- og uddannelsessystemet.
En af disse enheder er Enheden for grundskole og ungdomsuddannelse.
Grundskole
EVA har fokus på hvordan skoler og kommunale forvaltninger håndterer centrale udfordringer som fx ledelse og organisering, kvalitetssikring og undervisnings-differentiering. EVA evaluerer implementeringen af nye lovtiltag og sætter fokus på indsatsområder som specialundervisning og undervisning af tosprogede elever. Og som anført ovenfor udvikler EVA redskaber og bistår skoler og forvaltninger i at omsætte den viden der kommer ud af EVA’s projekter.
Repræsentation
Skole og Forældres landsformand er medlem af repræsentantskabet.