Elevindflydelse
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Eleverne skal gennem deres skolegang lære demokrati og herunder indflydelse på deres hverdag i skolen.
Praksis
Gennem folkeskoleloven er der områder hvor eleverne har mulighed for at få tildelt og tage indflydelsen på deres hverdag. Eleverne har selv indflydelse på deres skole og undervisning.
Den enkelte elev: Sammen med lærerne i de enkelte fag er eleven selv med til at fastlægge sine egne mål for undervisningen. Lærerne skal i videst muligt omfang også lade eleverne være medbestemmende om undervisningens form og indhold.
Klassen: Eleverne skal sammen med klasselæreren tilrettelægge klassens ”liv og spilleregler”. I perioder kan der være god brug for en del tid til at drøfte klassens særlige forhold og derfor er der ikke skemalagt tid til formålet.
Elevrådet: Hvis skolen har et elevråd, så vil den enkelte elev have indirekte indflydelse på alt vedr. skolen og undervisningen jf. BEK nr 26 af 15/01/2001 - Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen
Elevrådet kan stille forslag og komme med ønsker om f. eks. indretning af lokaler, bøger, materialer m.fl.
Elevrådet er repræsenteret i skolebestyrelsen og kan her medvirke i behandlingen af alle sager undtagen personsager. Elevrådsrepræsentanten/erne kan også selv sætte et emne på dagsorden.
Elevernes to repræsentanter har fuld stemmeret i skolebestyrelsen. På skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan skolebestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen om at fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i bestyrelsen.
Holdninger
Skole og Forældre mener, at at skolebestyrelsen har en vigtig rolle i at skabe elevernes demokratiforståelse samt at inddrage elev repræsentanterne i skolebestyrelsens beslutninger. Dette gør vi gennem opfordringer, samarbejde med elevorganisationen og via udarbejdet materialer.