Fagene i Folkeskolen
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Der er over 45 fag og emner i folkeskolen og der er ikke tilfældige, men valgt af ministeriet, samt sat trin- og slutmål på dem.
Et skolefag er en afgrænset del af det, man skal lære i folkeskolen.
Undervisningsministeriet har udsendt beskrivelser af formål og Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CFK) (slutmål) for hvert enkelt fag se ”CKF”.
Undervisningsministeriet har udgivet faghæfterne Fælles Mål for alle skolens fag samt for elevernes alsidige personlige udvikling og for Børnehaveklassen. Faghæfterne indeholder bindende mål og centrale bestemmelser i form af fagenes formål, slutmål og trinmål samt bestemmelser vedr. læseplan og undervisningsvejledning.
Undervisningsministeriets udmeldinger af læseplaner og undervisningsvejledninger er af gode grunde nødt til at være af overordnet karakter, og intentionen er derfor også, at der kan udarbejdes lokale læseplaner, der tager hensyn til de lokale forhold på den enkelte skole, fx brug af den omkringliggende natur eller kulturelle muligheder i undervisningen.
Skolebestyrelsen har derfor en initiativforpligtelse til at tage stilling til, om der ønskes lokale læseplaner på skolen. Er det tilfældet, er det skolelederens ansvar, at der udarbejdes lokale læseplaner. For fag, der er omfattet af trin- og slutmål skal udvikling frem mod disse fremgå af læseplanen jf. folkeskolelovens § 10, stk. 3. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.
Området er en oplagt mulighed for skolebestyrelsen for at få indflydelse på skolens tilbud til eleverne.
Fagene og deres fordeling på klassetrin er beskrevet i folkeskolelovens §§ 5 – 9 og kap. 2 a om 10. klasse, og Undervisningsministeriet har udarbejdet et vejledende forslag til timefordelingsplan for 1.-9. klasse jf. bilag 5 i BEK nr 1131 af 15/11/2006 Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår. For 10. klasse skal der mindst være 420 undervisningstimer til rådighed for eleverne i de obligatoriske fag, dvs. dansk, matematik og engelsk, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 2.
Der er ikke i lovgivningen fastsat timetal for de enkelte fag, men i den ovenfor anførte bekendtgørelse bilag 5 om undervisningstimetal har undervisningsministeren fast minimumstimetal for de enkelte faser og de enkelte faggrupper. Inden for disse rammer er det den enkelte skolebestyrelse og kommunalbestyrelsen, der fastsætter timetallet for fagene på den enkelte skole. Se også Vejledning om undervisningstimetal i Folkeskolen VEJ nr 9888 af 20/09/2007 - Gældende Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen
Nogle fag har rod i videnskabsfag som fx matematik og fysik/kemi, mens andre er oprindelige håndværksfag. Indholdet er tilpasset det, der er det politiske ønske, at børn skal lære i skolen.
Undervisningen i folkeskolen er i det væsentligste opdelt i fag. I visse perioder kan fag dog indgå i fælles emner, fx i feature- eller emneuger. Lærerne kan også gennem deres planlægning skabe helhed og sammenhæng mellem fagene i den daglige undervisning.
Nogle fag er obligatoriske. Dvs. at eleverne skal have dem på alle eller på bestemte klassetrin. Fx er dansk obligatorisk fra 1. til 10. klasse, engelsk er obligatorisk fra 4. til 10. klasse og samfundsfag i 9. klasse.
Tysk eller fransk er tilbudsfag på 7.-9. klassetrin. Kommunen skal tilbyde tysk og kan herudover tilbyde fransk.
Valgfag er fag, som kan tilbydes på 8.-10. klassetrin. Dog skal der være valgfag nok til, at eleverne i 8.-10. klasse kan få det antal timer, som de skal have efter Folkeskolelovens § 16. Endelig er der følgende timeløse fag eller emner: Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for tilbuddet af valgfag inden for de økonomiske rammer, som kommunen stiller til rådighed.
Praksis
Skolelederen er ansvarlig for at der i skolen bliver gennemført det antal timer og de fag som lovgivningen foreskriver. Skolebestyrelsen er med til at beslutte og godkende skemaer og fordelinger på skolebestyrelsesmøderne.
Hvis man ønsker at lave noget der ikke er medtaget i loven, kan man søge dispensation til at gennemføre dette.
Holdninger
Skole og Forældre mener, at fagene i skolen afspejler det man mener eleverne har brug for i deres liv. Der er ofte en diskussion af hvilke fag og emner der er vigtige, samt hvilke ting forældrene og hvilke ting skolen er forpligtet til. Denne diskussion vil vare ved, men bør kvalificeres i den enkelte bestyrelse.
Spørgsmål
Nogle gange er diskussionen: Er der for mange fag? Kunne vi nøjes med dansk, matematik og engelsk? Specielt i de små klasser.
