Folkeskoleloven
Fra Skole og Samfunds Wiki
Folkeskoleloven er en rammelovgivning vedtaget i Folketinget. Folkeskoleloven præciseres i Bekendtgørelser og cirkulærer.
Hele Folkeskoleloven findes på retsinformation.dk
Indholdsfortegnelse |
Folkeskolens formål
Folkeskolens formål står i de første to paragraffer.
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.
Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
Bemærkninger til seneste lovforslag
Den seneste revidering af Folkeskoleloven er trådt i kraft den 1. august 2009. Lovforslaget inkl. bemærkninger kan ses på denne hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124206. Nedenfor står de almindelige bemærkninger.
1. Baggrunden for lovforslaget
Regeringen har sammen med partierne bag folkeskoleloven (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) siden aftalen om fornyelse af folkeskoleloven fra november 2002 gennemført en række ændringer af folkeskoleloven, fortrinsvis rettet mod indholdet i folkeskolens opgaver med henblik på at forbedre det faglige niveau. De gennemførte tiltag udgør et godt afsæt for den videre udvikling af folkeskolen, men for at målene kan nås, er der behov for tage yderligere initiativer. Med dette lovforslag rettes opmærksomheden mod rammerne for styrelsen af folkeskolen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 572 af 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). Loven pålægger bl.a. kommunalbestyrelsen en forpligtelse til i en årlig kvalitetsrapport at tage stilling til status for kommunens skolevæsen og til i tilfælde af konstateret dårlig kvalitet på en skole at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre det faglige niveau. Formålet med kvalitetsrapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen.
2. Lovforslagets indhold
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og det er derfor kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen. Der må ikke være tvivl om, at det således er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningen i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen har i mange kommuner udvist stor tilbageholdenhed med at give instruktion til de enkelte skoler. Dette fremgår bl.a. af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om kommunalbestyrelsernes kvalitetssikring af folkeskolen fra juni 2005. Det er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen giver et stort spillerum til skolebestyrelser og skoleledere. Det kan dog være et problem, hvis kommunalbestyrelsens tilbageholdenhed skyldes et fejlagtigt indtryk af, at muligheden for at styre folkeskolen er mere begrænset, end det faktisk er tilfældet, nemlig hvis dette afholder kommunalbestyrelsen fra at styre i tilfælde, hvor det er velbegrundet.
Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven om ansvarsforholdene for kommunalbestyrelse, skoleleder og skolebestyrelse. Denne vurdering har afdækket, at folkeskoleloven indeholder en række uklarheder vedrørende den konkrete ansvars- og kompetencefordeling mellem kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, skoleleder og lærere.
Folkeskoleloven opregner f.eks. i § 40, stk. 2, en række beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen. Men det er usikkert, om der skal sluttes modsætningsvis herfra, således at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at træffe andre beslutninger end de anførte. Tilsvarende giver det anledning til tvivl, når lovens § 40, stk. 1, foreskriver, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed samt fører tilsyn med skolerne. Formuleringerne kan give grundlag for en antagelse om, at der er beslutninger inden for disse mål og rammer, som kommunalbestyrelsen ikke kan beskæftige sig med. Anvendelse af udtrykket »tilsyn« antyder, at kommunalbestyrelsens rolle er begrænset til at være tilsynsførende, hvilket ikke harmonerer med, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for folkeskolen. Herudover er der en række eksempler på, at loven tillægger »skolen« eller »den enkelte skole« som sådan beføjelser og pligter. Det er i en række tilfælde uklart, om der med anvendelsen af ordet skole sigtes til skolens leder eller til lærerne eller eventuelt til lederen og læreren i forening, og om hensigten har været at afskære kommunalbestyrelsens kompetence på de nævnte områder. Der er grund til at antage, at netop disse usikkerhedsmomenter har været en medvirkende årsag til den tilbageholdenhed, som Danmarks Evalueringsinstitut har konstateret i forbindelse med den omtalte rapport.
På den baggrund foreslås en række præciseringer af folkeskolelovens bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Således ryddes eventuel tvivl ad vejen, samtidig med at skolelederens ledelsesrum tydeliggøres. I forlængelse heraf foreslås tillige en udvidelse af skolelederen ledelsesrum på visse punkter, jf. nærmere afsnit 2.2.
Forslagene ændrer ikke på den gældende opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, men præciserer og tydeliggør kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen. Det er fortsat på de enkelte skoler, at man inden for de givne rammer skal drage omsorg for undervisningens kvalitet og fastlægge undervisningens nærmere organisering og tilrettelæggelse.
2.1. Kommunalbestyrelsens ansvar Kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen skal fremgå klarere af loven. Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, medmindre der er tale om beslutninger, som forudsætter en særlig sagkundskab, eller som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed, f.eks. skolebestyrelsen.
Det forhold, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for ledelsen af folkeskolen, betyder ikke, at alle beslutninger skal forelægges for kommunalbestyrelsen, men at ansvaret hos medarbejderne i det kommunale skolevæsen er afledt af kommunalbestyrelsen. Selvom kommunalbestyrelsens ansvar præciseres på den angivne måde, vil det fortsat være sådan, at de konkrete beslutninger om undervisningens organisering og tilrettelæggelse træffes på de enkelte skoler inden for de givne rammer.
Der henvises især til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12-14.
2.2. Skolelederens ansvar På den enkelte skole har skolelederen - inden for de mål og rammer, der følger af lovgivningen og af kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger - ansvaret for skolen. Det skal præciseres, at skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere, samtidig med at lederen skal træffe de konkrete beslutninger om undervisningens organisering og tilrettelæggelse på skolen, så undervisningen kan få den nødvendige kvalitet i henhold til folkeskolelovens formål. Det foreslås endvidere, at skolelederens ledelsesrum tydeliggøres og udvides, ved at det fastsættes, at lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Samtidig udvides skolelederens mulighed for til fremme af god orden at iværksætte overflytning til en anden skole, når det sker med tilslutning fra skolelederen ved den modtagende skole. Endelig gives skolelederen mulighed for efter samråd med forældrene at bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i to år, hvis det er til elevens bedste. Der vil efter tre år blive foretaget en evaluering af bestemmelsen om klassetrinsindplacering.
Lovforslaget har således til hensigt at fremme en stærk og synlig skoleledelse, ikke mindst i forhold til pædagogisk ledelse, og en del af de foreslåede præciseringer er således samtidig et led i en generel målsætning om at styrke skolelederen. Både international og dansk forskning og analyser viser, at kompetent og professionel skoleledelse er en vigtig forudsætning for udviklingen af en god skole, og der har i de senere år været stigende opmærksomhed om kvalificering og præcisering af skolelederens opgaveløsning. Det drejer sig dels om generelle ledelsesopgaver, dvs. opgaver, der er fælles for enhver institutionsleder, dels om særlige ledelsesopgaver, der er bestemt af, at skolens kerneydelse er uddannelse og dannelse af skolens elever i overensstemmelse med folkeskolens formål. I tråd hermed har Danmarks Evalueringsinstitut gennemført en undersøgelse af skoleledelse i folkeskolen, der resulterede i rapporten »Skoleledelse i folkeskolen« fra august 2006. Som opfølgning på Evalueringsinstituttets rapport har Skoleledernes Fællesrepræsentation (i dag Skolelederne) udarbejdet og i januar 2007 lanceret et »kodeks for god skoleledelse« med henblik på at inspirere landets skoleledere til at reflektere over og udvikle deres ledelsespraksis.
Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Skole og Samfund og Skolelederne har også i oplægget »Sådan kommer vi videre« fra november 2007 understreget de store forventninger til professionel skoleledelse, som er opstået. I det nævnte oplæg gives en række anbefalinger til kommuner og stat, herunder at kompetencefordelingen mellem de forskellige ledelsesniveauer afklares, og at alle ledere sikres relevant lederuddannelse.
Senest har formandskabet for Skolerådet i sin beretning fra februar 2009 gennemgået en række undersøgelser, der beskæftiger sig med betydningen af god skoleledelse, og også her er konklusionen, at den ledelse, der udøves på en skole, er helt central for skolens kvalitet og mulighed for at forbedre undervisningen.
Der henvises især til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 29-30 og 41.
Det forventes, at undervisningsministeren under behandlingen i Folketinget med udvalget, herunder partierne bag folkeskoleloven, vil drøfte behovet for at præcisere bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om tilbageholdelse af inddragne genstande ud over skoletiden m.v.
2.3. Skolebestyrelsens opgaver og beføjelser Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle som bindeled mellem forældrene og skolen. Det er fundet hensigtsmæssigt, at denne rolle styrkes ved at præcisere skolebestyrelsens opgaver i forhold til skolens værdier og elevernes trivsel (krav om et værdiregelsæt for skolen, herunder en overordnet antimobbestrategi), ved at præcisere skolebestyrelsens ansvar for at føre tilsyn med skolens virksomhed og ved at skabe større åbenhed om dens arbejde. Forslaget om værdiregelsæt er i overensstemmelse med en anbefaling fra udvalget om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen fra 2006. Lovforslaget indebærer ingen begrænsninger i skolebestyrelsens kompetenceforhold.
Desuden lægges der med forslaget op til en ajourføring af regelsættet om valg til og medlemskab af skolebestyrelserne med henblik på at gøre det mindre bureaukratisk og mere fleksibelt. Som led heri vil forskudte valg blive gjort til en almindelig mulighed, og tilsvarende gælder kandidatopstilling på klasseforældremøder.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18-24 og 26-27.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget er udgiftsneutralt, da der ikke er tale om en forøgelse af kommunernes administrative opgaver, men alene om en præcisering og en delvis forskydning af ansvarsfordelingen inden for den samlede kommunale organisation.
4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Med lovforslagets udvidelse af skolelederens ledelsesrum, hvorved de konkrete beslutninger vedrørende skolens elever gøres til skolelederens selvstændige kompetence, afskæres kommunalbestyrelsen fra at behandle disse beslutninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Kommentarer til seneste revidering fra www.uvm.dk
Teksten i dette afsnit er hentet direkte fra Undervisningsministeriet hjemmeside
Bekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009 af lov om folkeskolen
Nedenstående lovændringer (a. til d.) træder i kraft den 1. august 2009 og er indarbejdet i Bekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009 af lov om folkeskolen. Bekendtgørelsen kan ses her.
a. Lov nr. 534 af 12. juni 2009: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen med videre Loven indeholder en række ændringer af folkeskolelovens bestemmelser, der har til hensigt at præcisere og tydeliggøre ansvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige aktører i folkeskolen - kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen og lærerne. I tilslutning hertil er der enkelte substantielle ændringer, bl.a. med henblik på at fremme en stærk og synlig skoleledelse og som opfølgning på arbejdet i Udvalget om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen.
Skolelederens ledelsesrum udvides, idet det nu fremgår af loven, at lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. I det omfang en sådan beslutning har betydning ud over den enkelte skole, falder det dog uden for skolelederens kompetence at træffe endelig beslutning herom alene. Skolelederen vil fremover kunne beslutte, at en elev springer et klassetrin over eller undervises på samme klassetrin i to år, hvis det er til elevens bedste. Forældre og elev skal fortsat inddrages i beslutningen, men der er ikke længere krav om samtykke.
§ 40 i folkeskoleloven om kommunalbestyrelsens beføjelser er ændret således, at en række væsentlige beslutninger om det kommunale skolevæsen fremover skal træffes på et møde i kommunalbestyrelsen, dvs. bliver omfattet af delegationsforbud. Målet er, at folkeskolen i højere grad kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat og ved valg til kommunalbestyrelsen.
Alle skolebestyrelser skal fremover udarbejde et værdiregelsæt for skolen. Det skal indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk, herunder en overordnet antimobbestrategi. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed. Det skal også gælde i en eventuel skolefritidsordning og i andre skoleaktiviteter som fx undervisning i fritiden (jf. § 3 i folkeskoleloven).
Derudover vil der som opfølgning på præcisering af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne ske en ajourføring af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995.
Endelig er begyndelsestidspunktet for de fireårige valgperioder for forældrerepræsentanter i skolebestyrelserne ændret fra den 1. april til 1. august - første gang i 2010. Dette får betydning for terminerne for gennemførelsen af de kommende valghandlinger. Som opfølgning på loven vil der ske en ajourføring af regelsættet om valg til og medlemskab af skolebestyrelserne i skolebestyrelsesbekendtgørelsen.
b. Lov nr. 354 af 6. maj 2009: Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan Loven indeholder ændringer af folkeskoleloven og vejledningsloven. Formålet med ændringerne er at forenkle de administrative byrder i folkeskolen ved at samordne elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan.
Loven indebærer, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samles i ét redskab på de klassetrin, hvor elever, forældre, lærere og vejledere i dag skal forholde sig til alle tre redskaber. Ved alene at forholde sig til ét redskab, opnås en administrativ forenkling.
Der vil som i dag fortsat være elevplan fra børnehaveklassen og frem til og med 7. klassetrin. På 8. og 9. klassetrin bliver elevplanen slået sammen med uddannelsesplanen, således at der fremover alene vil være tale om ét dokument. Indholdet af det nye dokument vil svare til indholdet af den nuværende elevplan og den nuværende uddannelsesplan. På 10. klassetrin vil der som hidtil alene være krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan.
Loven indebærer endvidere, at der ikke længere stilles krav om udfærdigelse af en skriftlig uddannelsesbog fra 6. klassetrin.
Som opfølgning på loven vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse indeholdende bestemmelser om elevplanen, elev- og uddannelsesplanen samt uddannelsesplanen på 10. klassetrin. Bekendtgørelsen, der forventes at træde i kraft samtidig med loven (1. august 2009), vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til de i dag gældende regler om elevplaner og uddannelsesplaner.
c. Lov nr. 353 af 6. maj 2009: Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag Det fremgår af loven, at inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades ved henvisning af en elev til specialundervisning i enkelte fag, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Loven er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram.
Som opfølgning på loven er der udstedt en ny bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 588 af 24. juni 2009 om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand). Efter denne skal skolens leder sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. Hvis forældrene trækker deres tilsagn om undladelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning tilbage, afgiver skolens leder indstilling om, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven.
Det fremgår endvidere, at ved fortsættelse, ændring eller ophør af specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning også undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
d. Lov nr. 535 af 12. juni 2009: Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen Loven indebærer en ændring af folkeskoleloven, som giver faglæreren mulighed for at deltage i bedømmelsen af elevernes skriftlige afgangsprøver i folkeskolen.
Loven indeholder en ændring af folkeskolelovens bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om censorer, således at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de kommunalt udpegede censorer alene medvirker ved bedømmelsen i nærmere angivne fag. Loven vil i første omgang blive udmøntet således, at det fremover vil være faglæreren og en statsligt beskikket censor, der bedømmer de bundne skriftlige prøver, dvs. prøverne i skriftlig dansk og skriftlig matematik.
Høring: Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver - Prøvebekendtgørelsen
Den 22. juni 2009 sendte Undervisningsministeriet et udkast til en ny prøvebekendtgørelse i høring.
Bekendtgørelsen er først og fremmest en teknisk gennemskrivning af de eksisterende regler på området. Herudover indeholder bekendtgørelsen følgende større ændringer:
- Reglerne om aflæggelse af prøver på særlige vilkår samt fritagelse for prøver er ændret som opfølgning på rapporten fra Afbureaukratiseringsudvalget på folkeskoleområdet. Ændringen indebærer, at skolelederen i de nævnte situationer kan træffe beslutning om fritagelse eller aflæggelse af prøver på særlige vilkår uden at inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning, hvis forældrene er enige heri.
- Reglerne om bedømmelse af de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik er ændret som følge af ændringen af reglerne om censorordningen ved skriftlige afgangsprøver (jf. lov nr. 535 af 12. juni 2009). Efter de nye regler vil det fremover være faglæreren og en ekstern censor, der bedømmer de bundne skriftlige prøver.
- Muligheden for gruppeforberedelse i forbindelse med prøverne i mundtlig dansk, skriftlig dansk og fysik/kemi er styrket som opfølgning på rapporten fra Arbejdsgruppen vedrørende alternative prøveformer ved folkeskolens afgangsprøver. 10.-klasse-prøverne er blevet moderniseret.
Bekendtgørelsen forventes udstedt i løbet af juli med henblik på ikrafttræden den 1. august 2009. Udkast til bekendtgørelsen kan ses her.
Fælles Mål
Med virkning fra skoleåret 2009/2010 træder nye Fælles Mål i kraft. De er nu tilgængelige fra en helt ny Fælles Mål-portal på uvm.dk.
Se også det seneste Nyhedsbrev om Fælles Mål her.
Skolestart
Læs om de nye regler i et informationsbrev til kommuner, regioner og skoler her.
Vejledning nr. 9319 af 26. juni 2009 om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
Vejledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af de gældende regler for specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Vejledningen indeholder desuden en beskrivelse af reglerne for indgåelse af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og dagbehandlingstilbuddet/anbringelsesstedet samt kommunalbestyrelsens tilsyn med specialundervisningen.
Se vejledningen her.
