Helhedsskole

Fra Skole og Samfunds Wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Helhedsskole

Forsøg med helhedsskolen har foregået i en del kommuner siden slutningen af 1990erne. De har typisk gået ud på at sammensmelte børnehaveklassen, 1. og 2. klasse med aktiviteterne i SFOen, således at disse bliver oplevet som en helhed. I stedet for, at børnene først går 3 eller 4 timer i skole og derefter 3 eller 4 timer i SFO, blandes aktivitterne i helhedsskolen, hvor lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger arbejder tæt sammen.

Dette er et forsøg på at skabe en skole, der er en helhed i forhold til børns dannelse i hverdagen. Det er ønsket om at skabe en ny form for undervisning, hvor målet er at udvikle elevernes faglige, kulturelle, sociale og kulturelle kompetencer.

Samtidig skal helhedsskolen tage udgangspunkt i, at eleverne har forskellige evner og derfor skal undervises forskelligt. Derfor skal de praktiske og musiske fag have samme prioritet som de boglige fag i planlægningen af undervisningen.

Kritikken af tankerne om helhedsskolen har gået på, at helhedsskolen blot er en opbevaring af eleverne, mens forældrene er på arbejde, og at man fratager børnene friheden til at lege frit. ”Verdens længste eftersidning”, har nogen kaldt helhedsskolen. Men ifølge fortalerne er det hensigten at skabe et trygt og sikkert miljø for børnene, hvor leg og læring smelter sammen.

Fortalerne argumenterer for, at helheden skal skabes i børnenes møde med lærere, pædagoger, kammerater og indholdet i undervisningen. I dette møde er det vigtigt, at det enkelte barn føler sig værdsat og får gode oplevelser og oplever et fællesskab, der rækker ud over selve situationen.

Den store udfordring for de involverede lærere og pædagoger er at skabe en fælles forståelse af sammenhængen mellem leg og læring.

Se også

  • i skole dagen lang [pdf]


Praksis

abcr

Holdninger

Skole og Forældre mener, at ...

Kilder

Example alt text
Denne artikel er påbegyndt - hjælp os med at gøre den bedre.
Personlige værktøjer