Hvad mener Skole og Forældre
Fra Skole og Samfunds Wiki
Skole og Forældre har holdninger til alle aspekter der vedrører Folkeskolen som helhed.
En del af disse holdninger er formaliseret i bogform således at forældre og skolens andre parter kan læse dem. Folkeskolen bliver dog hele tiden udfordret og det er således ikke muligt kontinuerligt at vedligeholde disse, hvorfor foreningens formand Benedikte Ask Skotte har en blog hvor hun løbende kommenterer på disse udfordringer.
Denne artikel forsøger at være en indgang til foreningens holdninger ved hjælp af referencer til publikationer og andre sider på http://www.skoleogsamfund.dk, samt uddrag fra disse.
Forslag til nytænkning af folkeskolen
Publikationen Bedre læring til Danmarks børn beskriver en række forslag til nytænkning af folkeskolen.
Styrke samarbejdet mellem hjem, skole og samfund.
I folkeskoleloven bliver det i lovens allerførste sætning slået fast med syvtommersøm, at skolen løser sin opgave i samarbejde med forældrene. Det bliver også slået fast, at forældrene har både pligter og rettigheder i forhold til skolen.
Dette holdningspapir handler om, hvorledes disse pligter og rettigheder udmøntes i et partnerskab mellem skole og forældre. Et partnerskab, der udspringer af en ligeværdig og gensidigt forpligtende dialog om hele skolens virksomhed.
Skole og Forældre lægger op til en sober debat om, hvorledes forældre og skole kan medvirke til at give vores børn den bedst mulige uddannelsesmæssige start på livet gennem opbygningen af et partnerskab, der tager udgangspunkt i et fælles ønske om at gøre skoletiden så god som muligt for den enkelte elev.
Skole/hjem-samarbejdet har traditionelt drejet sig om alt andet end skolens undervisning, nemlig: Festerne, udflugterne, normer og regler i klassen osv. Selve skolens kerneydelse: undervisningen er kun i mindre grad blevet berørt af skole/hjem-samarbejdet. Det skal der laves om på!
Undersøgelser har gentagne gange vist hjemmets afgørende betydning for børns læring. Skole og Samfund vil arbejde målrettet for, at denne resurse bliver udnyttet bedre. Børn lærer mere, når samarbejdet mellem skolen og hjemmet fungerer godt. Men samarbejdet må rettes mod børnenes læring og ikke blot handle om de aktiviteter, der ligger ud over undervisningen.
Siden 2005 har Skole og Samfund arbejdet målrettet på at forbedre skole/hjem-samarbejdet i overensstemmelse med den handlingsplan for området, som blev vedtaget i 2004.
Folkeskolen i en globaliseret verden
Skole og Samfund deltog i Globaliseringsrådets drøftelse af folkeskolens fremtid i august 2005
Vi sammenfattede vores hovedsynspunkter i et oplæg, som rummede følgende hovedpunkter:
- Folkeskolen skal forberede børnene til videre uddannelse og livslang læring og til et liv som selvstændigt tænkende og omstillingsparate voksne
- Folkeskolen kan – gratis – forbedre sine resultater gennem et mere målrettet samarbejde med forældrene om børnenes læring
- Den decentralt styrede skole skal bevares for at sikre tilpasningen til den enkelte elevs og lokalområdes forudsætninger
- Folkeskolen som lokalområdets skole skal bevares
Sundhed i folkeskolen
Nær demokratiet
Distance til rådhuset kræver holdepunkt i nærmiljøet.
Hvordan kan vi gennemføre en kommunalreform, der på den ene side effektiviserer og strømliner de kommunale servicetilbud, og på den anden side sikrer borgerne demokratisk kontrol med de kommunale ydelser i skolen, daginstitutionen og ældresektoren?
Det spørgsmål bør interessere alle borgere, men det har ikke været særlig fremtrædende i debatten om kommunalreformen.
Skole og Samfund stiller skarpt på nærdemokratiet i sit debatoplæg Nær demokratiet - med skolen i centrum. Her argumenteres der for, at folkeskoleloven bør ændres, således at skolelederen forvandles fra kommunal embedsmand til lokal leder. Det bør være skolebestyrelsen, der er ansvarlig for skolens drift over for kommunalbestyrelsen, og derfor bør skolelederen også referere til skolebestytrelsen. På den måde kan man sikre bevarelsen af det lokale demokrati midt i en storkommunetid.
Synspunktet underbygges med en række undersøgelser og oplysninger, og det dokumneteres, at det kun er få og små ændringer i lovgivningen, der skal til for at fremme nærdemokratiet.
Udspil om tosprogede elever
Diskussionen om tosprogede elever bør tage udgangspunkt i folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering, og ikke handle så ensidigt om modersmålsundervisning, siger Skole og Samfund i et nyt udspil.
Overbygningsskoler
I flere kommuner - også store kommuner - har der de senere år været overvejelser om indførelse af overbygningsskoler. Ofte kommer ideerne frem under budgetforhandlingerne og med kort varsel skal berørte skoler tage stilling til et forslag om overbygningsskoler. De bliver gerne præsenteret som et bedre pædagogisk tilbud, selvom en lige så betydende faktor kan være et ønske om at løse den manglende kapacitet på de eksisterende skoler ved en omstrukturering af kommunens skolevæsen, der kan give en større kapacitet uden dyre om-, til- eller nybygninger.
Det er ikke Skole og Samfunds tanke med dette papir at anbefale den ene model frem for den anden. De drøftelser, som vi har kendskab til i skoleverdenen blandt såvel fagfolk som politikere og forældre, giver os ikke vished for, at den ene model er absolut bedre end den anden. Begge former har nogle helt klare fortrin, hvor det er de lokale forhold, der først og fremmest bør ses på.
Men vi vil gerne vejlede skolebestyrelser og andre interesserede og give eksempler på, hvad der taler for, og hvad imod den ene eller den anden model. Læs vejledningen her.
10. klassecentre
I disse år er der en tydelig tendens til at etablere 10. klassecentre rundt omkring i landets kommuner.
Kommunerne kan vælge at oprette en eller flere 10. klassecentre indenfor eller på tværs af kommunegrænserne. Det afgørende er imidlertid, at kommunerne bryder med den praksis, at 10. klasserne hidindtil har været folkeskolens afslutning på de enkelte skoler. I det følgende skal Skole og Samfund gøre opmærksom på og stille nogle spørgsmål vedrørende denne udvikling.
En sammenlægning af kommunens 10. klasser i et center vil resultere i en række stordriftsfordele af såvel økonomisk som pædagogisk karakter. Stordriften kan imidlertid også have nogle uønskede konsekvenser. I følgende vejledning skal nogle mulige fordele og ulemper ved at samle alle 10. klasser i en kommune under et tag anføres.
6 skarpe fra Skole og Samfund (2002)
Skole og Samfund giver sit bud på hvilke ændringer i Folkeskoleloven, der er nødvendige.
Skole og Samfund giver i pjecen 6 skarpe fra Skole og Samfund sit bud på, hvor det er nødvendigt at ændre på Folkeskoleloven. Pjecen omhandler emnerne obligatorisk børnehaveklasse, mere undervisningstid, undervisningens tilrettelæggelse, nyt fag: filosofi, enhed og sammenhæng i skoleforløbet, samt øget decentralisering i en fælles folkeskole.
Karakterer i skolen (2002)
Der har i den seneste tid været sat fokus på (den manglende) brug af karakterer i folkeskolen, og fortalerne for at øge anvendelsen af talkarakterer rækker lige fra elevorganisationer over dagbladenes lederskribenter til regeringspolitikere.
I den anledning vil Skole og Samfund gøre opmærksom på, at talkarakterer siger meget lidt om elevens præstation i det enkelte fag. Det er umuligt at sammenfatte en sammensat præstation i et enkelt tal. Derfor fastholder Skole og Samfund sin holdning om , at brugen af talkarakterer i folkeskolen bør afskaffes fuldstændig.
Til gengæld skal der indføres en skriftlig, struktureret, nuanceret evaluering af elevernes præstationer i alle skolens fag fra 8. klasse og opefter. Den skriftlige evaluering bør indgå som en naturlig del af en cyklus, hvor elev, forældre og lærere i en "medarbejdersamtale" sammen fastlægger individuelle læringsmål for eleven. Evalueringen består i efterfølgende at bedømme, om de individuelle mål blev nået.
Anvendt på denne måde kan evalueringen af elevernes præstationer påbegyndes allerede i 1. klasse, idet der dog skal arbejdes på udviklingen af værktøjer, som kan lette denne proces. Evalueringsformen skal udvikles, så den gør det muligt at sammenligne evalueringerne elever og skoler imellem.
En skole for fremtiden
Sæt eleven i centrum
Hvorfor er der kun 200 skoledage i et skoleår?
Hvorfor er skoledagen stadig de fleste steder opdelt i lektioner og faste ringetider?
Hvorfor opleves skolen af mange som lukket og defensiv?
Det er nogle af de spørgsmål, vi bliver nødt til at stille os selv, når vi diskuterer folkeskolens fremtid.
Den danske folkeskole fylder 185 år og er én af de mest ærværdige institutioner i vores samfund. Der bliver fra mange sider gjort behjertede forsøg på at forny indholdet i skolen - fx gennem udviklingsprogrammet "Folkeskolen år 2000". Men skolens struktur er stadig i alt for høj grad præget af fortiden. Det er en skole fra fortiden, snarere end en skole for fremtiden. Det må der laves om på!
Læs Skole og Samfunds debatoplæg fra 1999 om skolens indretning - det er stadig aktuelt!
Læreruddannelsen
Det er forældrene, der har undervisningspligten. Langt størstedelen af alle forældre vælger folkeskolen til at opfylde denne undervisningspligt.
Folkeskolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene jf. Folkeskoleloven §1:
"Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling".
Dette betyder, at forældrene må stille krav om, at skolens lærere til alle tider har en pædagogisk, opdateret og kvalificeret uddannelse, der giver dem den nødvendige ballast for at indgå i samarbejdet omkring og undervisningen af skolens mange forskellige børn.
Skolens fag er i stadig udvikling og efteruddannelse er derfor et af de områder, skolerne må prioritere højt.
At være lærer må betragtes som en livslang læreproces, hvor man hele tiden må holde sig ajour med metodik, pædagogik og nye krav til fagenes indhold. Det er skoleledelsens ansvar, at lærerstaben tilbydes relevante og nødvendige kurser og efteruddannelse.
Faglighed er ikke nok
Skole og Samfund konstaterer med tilfredshed, at læreruddannelsen i sin reviderede form imødekommer Skole og Samfund på flere afgørende områder.
Således er Skole og Samfund blevet imødekommet på en række af ønskerne vedrørende øget faglighed.
Skole og Samfund fastholder dog, at faglighed ikke er nok - skolens opgave kan kun løses i et samarbejde mellem hjem og skole (jf. Folkeskolelovens §1).
Skole og Samfund anbefaler fortsat, at læreruddannelsen i langt højere grad end i dag skal bygge på praktikperioder, hvor den studerende får lejlighed til at øve sig på den kommende lærerrolle.
Skole og Samfund har gjort et stort arbejde for blot at få begrebet skole/hjem-samarbejde nævnt i bekendtgørelsen for læreruddannelsen. Skole og Samfund er blevet imødekommet så langt, at skole/hjem-samarbejde nu nævnes i fagene "Praktik", "Pædagogik" og "Skolen i samfundet" samt i "Kursus med henblik på undervisnings af børn i de første år i skolen" og "Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov". Dermed er denne praksis, at nogle lærerstuderende kan afslutte deres uddannelse uden at have haft undervisning i skole/hjem-samarbejde forbi.
Skole/hjem-samarbejdet er dog stadig alt for perifert placeret i lærernes uddannelse og det er meget individuelt, hvor meget man på seminarierne gør ud af den del af fagene.
Klassen og Klasselæreren
Klassen er den vigtigste sociale sammenhæng, som eleven indgår i. En nøgleperson i børnenes skoletilværelse er før som nu klasselæreren.
Folkeskoleloven fokuserer på klasselæreren som nøgleperson for igangsætning, formidling og koordinering af alt samarbejde i og omkring klassen. Således er klasselæreren omdrejningspunkt og ankermand omkring alle former for pædagogisk og tværfagligt teamwork omkring klassen.
En nøgleperson
Klasselæreren er nøgleperson i skole/hjem-samarbejdet, og samtidig den person der sikrer, at eleven kendes af skolen - ikke kun fagligt, men også personligt og i sociale sammenhænge.
Klasselæreren er også ansvarlig for undervisningen i obligatoriske emner (timeløse fag) samt for anvendelsen af klassens tid fx med hensyn til opdragelse til medansvar (elevindflydelse og elevdemokrati) for såvel undervisningsmæssige som sociale sammenhænge i relation til klassen.
Årlig vurdering
Skole og Samfund tillægger fortsat klasselærerfunktionen stor betydning. Kontinuitet omkring klassens sociale og faglige liv (klassens historie) sikres således bedst af en klasselærer, der ikke er ny hvert år. Det er skolelederens opgave at sørge for, at der mindst én gang årligt foretages en pædagogisk og personlig vurdering af lærernes evne til at varetage fortsat eller kommende klasselærer-funktion.
Skole og Samfund anbefaler, at der i det samlede skoleforløb sker et klasselærerskift. Principper for, hvornår klasselærerskift i det samlede skoleforløb mest hensigtsmæssigt kan og bor foregå, er i øvrigt et område som skolebestyrelserne bør give opmærksomhed.
Specifikt område
Hvis du leder efter svaret på et specifikt område kan du se om det er listet på følgende hjemmeside http://www.skole-samfund.dk/sw13733.asp
