Klassekvotient
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Klassekvotienten er gennemsnittet af elever i et antal klasser. Hvis vi tager et eksempel fra en skole med tre 7. klasser med henholdsvis 23, 25 og 26 elever, så er summen af elever 74 og klassekvotienten finder vi ved at dele med 3. Klassekvotienten for de tre 7. klasser er således 24,7.
Det er lettere for en stor skole at have stabile klassekvotienter end for en lille skole. De årlige udsving i tilgangen af elever kan give problemer på den lille skole. Hvis fx skole A et år får indskrevet 30 elever i 1. klasse, kan der oprettes 2 klasser med en klassekvotient på 15,0. Hvis der næste år kun indskrives 27 elever, kan kommunen nøjes med at oprette en 1. klasse og klassekvotienten vil derfor være 27. Hvis der oprettes to klasser, bliver det dyrt.
På skole B kan der oprettes tre 1. klasser, selv om antallet af indskrevne elever svinger mellem 59 og 84. Klassekvotienterne er nemlig så henholdsvis 19,7 og 28. Med 84 indskrevne elever kan skolen endda oprette 4 klasser med en klassekvotient på 21, uden at det bliver alt for dyrt.
Klassekvotienten er et vigtigt tal for kommunalbestyrelsens vurdering af, om der kan dannes klasser på skolen af en passende størrelse set ud fra en økonomisk vinkel.
For mange er det vigtigt at bevare den lille lokale skole. Skolen er jo et samlingssted for mange andre aktiviteter end folkeskole. Det kan der være større mulighed for, hvis man på de yngste klassetrin samordner undervisningen for en eller flere klasser. Folkeskoleloven bestemmer, at der for børnehaveklasse - 2. klasse kan ske samordning af dele af undervisningen jf. folkeskolelovens § 25, stk.3. Små klassekvotienter på en skole kan som den yderste konsekvens føre til ændring af skolestrukturen i kommunen.
Praksis
abcr
Holdninger
Skole og Forældre mener, at ...
Kilder
