Konfirmationsforberedelse

Fra Skole og Samfunds Wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Folkeskolen og Folkekirken samarbejder om at koordinere forberedelsen til kirkelig konfirmation for de elever, der ønsker dette.

Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. I henhold til folkeskolelovens § 53 skal konfirmationsforberedelsen ligge inden for sædvanlig skoletid, men den er ikke en del af skoletiden. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise konfirmationsforberedelsen til sidst på eftermiddagen, om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Kommunalbestyrelsen skal sikre den nødvendige tid til konfirmationsforberedelsen, og det skal ske inden for rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken cirka 8 og 16.

Det har været en udbredt praksis, at der i det år, hvor de fleste elever går til konfirmationsforberedelse, ikke undervises i kristendomskundskab i skolen. Efter at kristendomskundskab er gjort til prøvefag i 9. klasse er det vigtigt, at undervisningen foregår kontinuerligt gennem alle år og helt uafhængigt af, hvornår eventuel konfirmationsforberedelse foregår.

Praksis

Flere steder sker det med en forhåndsdialog på skolebestyrelsesmødet hvor skolebestyrelsen giver forslag til skolelederen hvordan man ser at undervisningen bedst kan ske. Skolelederen indgår i dialog med de enkelte kirker hvor eleverne er tilknyttet, og planlægger skemaet.

Holdninger

Skole og Forældre mener, at det tit er en udfordring at skulle planlægge konfirmationsforberedelsen ind i skolens virksomhed. En moderne skole er fleksibel i deres skema og bliver derfor begrænset hvis der ligger faste timer med andre instanser. vi har set at det er en udfordring når eleverne bliver konfirmeret i små lokalsamfund samtidig med at de gå langt væk på en overbygningsskole, transporten og tiden kan give problemer. Nogle af de løsninger vi har kendskab til er at konfirmationsforberedelsen ligger om søndagen inden gudstjenesten og hermed giver større fleksibilitet for skolen og større tilknytning til kirken.

Kilder

Personlige værktøjer