Skolebibliotek

Fra Skole og Samfunds Wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Ved selvstændige skoler skal der være et skolebibliotek, jf. folkeskolelovens § 19 stk. 2. Dets opgave er at være pædagogisk servicecenter, og det indgår således i skolen og er underlagt dennes ledelse. Skolebiblioteket er både et være- og lærested for elever, lærere og pædagoger på skolen. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og vejleder i, hvordan man bruger dem. Læringsressourcerne i folkeskolen er dels fysiske materialer – eksempelvis bøger, pc'ere, it-programmer, dels virtuelle – eksempelvis elektroniske databaser og nettjenester.

Det er skolebestyrelsen, der inden for de fastlagte økonomiske rammer godkender skolens budget og dermed også budgettet for skolebiblioteket. Det er naturligvis skolebibliotekarens opgave at fremlægge gode ideer og planer for udvikling af skolebiblioteket i pædagogisk råd og over for skolelederen. Det er en god ide at forelægge sådanne planer for skolebestyrelsen, der derved inddrages i overvejelserne om skolebibliotekets virksomhed og udvikling.

Det er skolebestyrelsens kompetence at godkende anskaffelser til skolebiblioteket, ligesom skolebestyrelsen udarbejder forslag til læseplaner. I denne forbindelse bør det sikres, at der er sammenhæng mellem anskaffelserne og læseplanernes indhold. Det er derfor vigtigt at skolelederen og skolebestyrelsen løbende informeres om virksomheden, så der er tillid til, at skolebiblioteket fungerer optimalt og professionelt.

Fra den første skoledag skal eleverne møde et kulturtilbud på skolen. Skolebiblioteket stiller alsidig og aktuel skøn- og faglitteratur til rådighed og opfylder på den måde den kulturelle forpligtelse over for eleverne, jf. Folkeskolens formålsparagraf folkeskolelovens § 1 og i særdeleshed stk. 1. Skolebiblioteket kan i hele sit virke opfattes som kulturformidler. Skolebiblioteket skal støtte og udvikle en læsetradition blandt eleverne, som kan følge dem hele livet og give mulighed for gode kulturelle oplevelser med bøger og andre medier.

Skolebiblioteket eller det pædagogiske servicecenter giver eleverne mulighed for at låne bøger med hjem til fritidslæsning, ligesom det tilbyder en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst.

Det pædagogiske servicecenter samarbejder med folkebiblioteket og andre eksterne institutioner. På denne måde får eleverne tilgang til endnu flere læringsressourcer.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ordningen af skolebibliotekerne i kommunen, herunder om samarbejdet med folkebiblioteket og om personalet på skolebiblioteket. Skolebibliotekaren vejleder eleverne om anvendelse af bøger mv. og medvirker ved undervisningen i biblioteks- og materialekundskab.

Til supplering af skolebibliotekets egne samlinger kan der fremskaffes undervisningsmidler fra fællessamlinger, pædagogiske centraler, CFU (centre for undervisningsmidler), folkebiblioteker og andre eksterne samlinger.

Til skolebiblioteket kan knyttes et medieværksted eller medieværkstedsfunktioner, hvor elever og lærere kan få vejledning i forbindelse med bearbejdning og formidling af indsamlede informationer, brug af ny informationsteknologi, herunder eksterne net og databaser, og ved gennemførelse af undervisningsprojekter, herunder projektopgaver. Desuden kan der ydes lærere teknisk bistand til fremstilling af egne undervisningsmidler. Der ydes statstilskud til driften af skolebiblioteker i henhold til biblioteksloven.


Praksis

abcr

Holdninger

Skole og Forældre mener, at ...

Kilder

Example alt text
Denne artikel er påbegyndt - hjælp os med at gøre den bedre.
Personlige værktøjer