Skolens ledelse
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Hver selvstændig skole har en skoleleder. I folkeskolelovens § 45 er skolelederens beføjelser beskrevet. Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Skolens leder er lærernes nærmeste foresatte, og skolelederen har ansvaret for arbejdets fordeling mellem lærerne.
Skoleledere skal følge de principper, som skolebestyrelsen har fastlagt.
Skolelederen træffer alle konkrete afgørelser, der vedrører skolens elever. Skolens ledelse omfatter på mange skoler desuden en viceskoleinspektør, der har souschefbeføjelser (stedfortræder). Skolens ledelsesteam kan desuden omfatte afdelingsledere, der under ansvar over for skolens leder har den daglige ledelse af en afdeling af skolen.
Med ændringer af folkeskoleloven, der trådte i kraft 1. august 2009, har det klart været et mål bl.a. at styrke lederens beføjelser. Skole og Forældre (der da hed Skole og Samfund) var i sit høringssvar kritisk over for styrkelsen af lederens råderum på bekostning af skolebestyrelsens og forældrenes indflydelse.
Undervisningasministeren svarer herpå april 2009:
"Forslagene om at udvide skolelederens kompetence
- ved at gøre de konkrete beslutninger vedrørende skolens elever til skolelederens selvstændige kompetence,
- ved at udvide muligheden for at iværksætte overflytning til en anden skole til fremme af god orden og
- ved at give mulighed for at foretage klassetrinsindplacering, uden at der nødvendigvis foreligger samtykke fra forældrene
er et led i en generelle målsætning om at styrke skolelederen. Forslagene tydeliggør og udvider skolelederens ledelsesrum, hvorved der fremmes en stærk og synlig skoleledelse, ikke mindst i forhold til pædagogisk ledelse. Lovforslaget har bl.a. til hensigt at præcisere, at skolelederen som udgangspunkt indgår i et almindeligt over-/underordnelsesforhold i den kommunale organisation, dvs. at kommunalbestyrelsen kan give tjenestebefalinger til skolelederen som til alle andre ansatte. Dog med respekt af den almindelige kommunalretlige grundsætning, hvorefter kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig sagkundskab. Det er desuden fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget udtrykkeligt at fastsætte, at skolelederen, når denne træffer konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, udøver denne beføjelse som en selvstændig kompetence. Dette indebærer, at disse beslutninger ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, dvs. kommunalbestyrelsen kan ikke ændre sådanne beslutninger, hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom. Kommunalbestyrelsen kan dog – med respekt af den nævnte grundsætning - fastsætte rammer for skolelederens beslutninger i form af generelle tjenestebefalinger. Uanset afskæringen af forældres/elevers vetoret og/eller klageadgang, vil det fortsat være en betingelse, at de inddrages i grundlaget for skolelederens afgørelser. Det følger af det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip og af forvaltningslovens bestemmelser om partshøring, ligesom det udtrykkeligt fremgår af forslaget om en ny affattelse af folkeskolelovens § 12, stk. 2-3, og af såvel de gældende som de kommende regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne.”
Det skal bemærkes, at skolebestyrelsen kan vedtage principper omkring disse områder, som lederen skal følge. Det kan eksempelvis være principper om betingelserne for flytning af en elev til en anden skole.
Se også under Personsager hvordan grænserne er trukket mellem skolebestyrelsens og skolelederens råderum.
Praksis
abcr
Holdninger
Skole og Forældre mener, at ...
Kilder
