Skolestruktur generelt

Fra Skole og Samfunds Wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Folkeskolen består af en 10-årig grundskole bestående af børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin samt en 1-årig 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 3. Kun grundskolen er obligatorisk.

Hvis forældre ikke ønsker, at deres barn går i grundskolen i folkeskolen, kan de vælge en tilsvarende undervisning i en godkendt privatskole. Undervisningen kan også foregå i en statsskole eller i en gymnasieskole. Den obligatoriske undervisning i 8.-9. klasse kan også foregå i en ungdoms- og efterskole. Endelig kan forældrene arrangere hjemmeundervisning.

I folkeskolen er eleverne normalt opdelt i klasser efter årgange. På små skoler kan to eller flere årgange blive undervist sammen, jf. folkeskolelovens § 25 stk. 1. Kun i ganske særlige tilfælde rykker en elev ikke op på næste klassetrin hvert år. Det er skolelederen, der beslutter, om et barn skal undervises 2 år på samme klassetrin. Beslutning skal træffes efter samråd med forældrene, jf. folkeskolelovens § 12 stk. 1.

En selvstændig skole skal omfatte mindst tre klassetrin, hvor børnehaven kan være det yngste klassetrin. Dog kan der oprettes selvstændige skoler for 10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 24 stk. 1 og 2.

De fleste skoler har mere end én klasse på hvert klassetrin. Så benævner man skolen som fx 2- eller 3-sporet. På de klassetrin, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige fag, er det afgørende for fagligheden, at der er flere spor.

I nogle kommuner har man oprettet specielle skoler for 10. klasse for på denne måde med flere spor at give flere tilbud.

Praksis

Praksis er under kraftig forandring i disse år, hvor skolestrukturen er genstand for både nedlæggelser og sammenlægninger i stor stil.

Holdninger

Skole og Forældre mener, at ...

Kilder

Example alt text
Denne artikel er påbegyndt - hjælp os med at gøre den bedre.
Personlige værktøjer