Tosprogede elever og forældre
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling, jf. folkeskolelovens § 4 a.
For at sikre, at alle tosprogede børn kan begynde i skole uden sprogproblemer skal tre-årige tosprogede have tilbud om sprogstimulering. Sprogstimuleringen er obligatorisk for de tosprogede småbørn, der efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Hvis et barn vurderes at have behov herfor, er forældrene forpligtede til at tage imod sprogstimuleringstilbuddet.
Kommunerne har ansvar for, at forældrene bliver orienteret om tilbuddene og om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis der er behov for det, skal forældrene orienteres på deres eget sprog.
Børn i dagtilbud skal tilbydes målrettede pædagogiske aktiviteter ud over dagtilbuddets almindelige tilbud, der tjener til at fremme børnenes tilegnelse af dansk, hvis de har behov for det. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.
Tosprogede børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, skal tilbydes 15 timers sprogstimulering om ugen.
Jf. evt.: "Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn"
Af folkeskolelovens § 5 stk. 7 fremgår det desuden, at der i fornødent omfang skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn jf. Fælles Mål 2009 - Dansk som andetsprog (faghæfte).
Se også
- madklub bringer forældre sammen [pdf]
- morgencafé [pdf]
- på hjemmebesøg før indskrivning [pdf]
- skaber kontakt til tosprogede familier [pdf]
- teater giver etnisk sammenspil [pdf]
Praksis
abcr
Holdninger
Skole og Forældre mener, at ...
