Valg til skolebestyrelsen
Fra Skole og Samfunds Wiki
Indholdsfortegnelse |
Baggrund
Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen sker i året efter, at der har været valg til kommunalbestyrelsen, og valget skal være afsluttet senest 31. maj. Valgperioden er 4 år, gældende fra den 1. august i det år, hvor valget har fundet sted. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42 stk. 8.
Til at arrangere valget skal der være en valgbestyrelse. Denne består af skolens leder, den afgående skolebestyrelsesformand og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan udpege et medlem – sædvanligvis af dens midte – til valgbestyrelsen og bestemme, at denne skal være formand for valgbestyrelsen. Ellers er skolens leder formand for valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen forestår alt praktisk omkring valget, jf. Skolebestyrelsesbekendtgørelsen.
Pligt til at lade sig opstille som forældrerepræsentant, til at modtage valg og til at varetage hvervet i valgperioden har personer, som har børn indskrevet i den pågældende kommunale skole eller det regionale undervisningstilbud, og som har bopæl i kommunen eller regionen. Medlemskab af en skolebestyrelse er således borgerligt ombud og adskiller sig derved fra medlemsskab af en institutionsbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at opstilling af kandidater skal eller kan besluttes på forældremøder i de enkelte klasser. Kandidater som opstilles på klasseforældremøder, indberettes til skolens leder inden en af kommunalbestyrelsen nærmere fastsat frist. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har truffet beslutning om kandidatopstilling på forældremøder i de enkelte klasser, indkalder valgbestyrelsen de valgberettigede ved skolen eller undervisningstilbuddet til et valgmøde, hvor valgbestyrelsen giver vælgerne en orientering om de regler, der gælder for valget.
Efter orienteringen kan der ske opstilling af kandidater. Det er muligt at aftale sig til en opstillingsrækkefølge – evt. ved en skriftlig afstemning. Er man enig om en sådan rækkefølge, er de 5 eller 7 første på listen den nye skolebestyrelse, og de øvrige er suppleanter. En sådan valgform hedder fredsvalg.
Man skal dog være opmærksom på, at der indtil senest 10 dage efter valgmødet er muligt at stille op til valg ved henvendelse til skolens leder. Kommer der således yderligere kandidater, skal der afholdes valg. Eventuel afstemning afsluttes den anden torsdag i maj. Stemmeafgivning sker pr. brev eller elektronisk.
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til folkeskolelovens § 42, stk. 11 tillade, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. maj det år, valget afholdes. Forskudte valg omfatter ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter 2 eller 3 pladser i bestyrelsen og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter 3 eller 4 pladser i bestyrelsen. De øvrige pladser besættes ved de ordinære valg. Er der i kommunen mulighed for at afholde forskudt valg, er det den nye skolebestyrelse på den enkelte skole, der beslutter, om man vil benytte sig af denne mulighed.
Er der i kommunen oprettet selvstændig 10-klassesskole, kan kommunalbestyrelsen fastsætte særlige bestemmelser for valg hertil, jf. folkeskolelovens § 42 stk. 11.
Praksis
abcr
Holdninger
Skole og Forældre mener, at ...
Kilder
Loven er ændret IVAR
